Sagt om os

“…de møder mennesker med respekt og har stor forståelse for folks forskelligheder. De har en fantastisk evne til at fornemme, hvor folk er henne og trækker ikke sorgen længere ned end nødvendigt.” Social- og sundhedshjælper.

“..vi blev mødt af en livsbekræftende glæde midt i vores sorg – hverken påtaget eller overdrevent – bare med en enorm situationsfornemmelse. Bedemanden tog smilende imod gæsterne i våbenhuset med en god fornemmelse for alvoren” Niece til afdød

“…de lyttede meget til, hvad vi gerne ville. De gav os god tid til at træffe de nødvendige beslutninger. Til gengæld var de hurtige til at handle bagefter” Hustru til afdød

“…jeg var ikke nervøs for nogen ting. Alt det praktiske faldt bare fuldstændig på plads. Bedemanden guidede os igennem begravelsen uden at bryde ind i helheden.” Ægtemand til afdød

“…vi var lidt forvirrede, men med bedemandens hjælp faldt der ro over os. Han gav os en rigtig god vejledning om muligheden for at sprede asken over havet, så vi var fri for spekulationer i den retning” Hustru til afdød